Kate Winslet: Tænker ikke over sin røv

Den 38-årige skuespiller Kate Winslet er bestemt ingen fan af botox og plastikkirurgi. For hvordan skulle hun dog kunne udføre sit job, som blandt andet består i at udtrykke sig og vise følelser?, spørger hun og påpeger, at der er mange skuespillerinder som Judi Dench, Susan Sarandon og Emma Thompson, som ikke har ændret på deres udseende og stadig er meget aktive og tiltrækkende på filmmarkedet.

- Jeg har bare ikke tid til at tænke på, om min røv er for stor eller ej, siger Kate Winslet, der er klædt på til interview klassisk stilfuld i en sort Dolce & Gabbana-kjole, en hvid ALC-blazerjakke og Christian Louboutin-stiletter.

- Det er virkelig ikke det mest betydningsfulde for mig, om jeg har en flad mave.

20 nemme måder at få 300 kalorier mindre. Læs mere på in.dk

Kate Winslet voksede under graviditet

Kate Winslet har da også haft andet at tænke på, for hun har nemlig lige født sit tredje barn.

Under graviditeten så hun ikke ud til at ville skjule, at både mave og bagdel var vokset en del, og at hun lod stå  til, mens hun ventede på den lille ny.

Men det er jo også ganske normalt. Og Kate Winslet pointerer igen og igen, at hun er en ’normal’ kvinde.

Mille Dinesen: Ærgerligt at se de samme bryster på ti forskellige kvinder. Læs mere på in.dk

Skuespilleren har også fejl

Man kunne selvfølgelig tro, at det er en smule påtaget, når en kvinde, der ser ud som en af verdens mest glamourøse kvinder på en rød løber, siger sådan.

Men hun påpeger, at hun ligner alle andre kvinder, når hun på en ganske almindelig hverdag traver hjem fra skole med et barn i hver hånd.

Og også når hun smider tøjet og står foran spejlet, kan hun finde skavanker som dine og mine – fx synes hun ikke, at hun har perfekte bryster. Hun har appelsinhud. Og sådan er det bare.

Af Tina Jøhnk Christensen, IN.dk, Aller Media. Redigeret af Juliane Olsen NewsDesk.

Dagens Gossip