Katherine Jackson i vidneskranken igen

Skrevet af Aller

13/09/2013
Michael Jacksons mor skal i vidneskranken igen. Katherine Jackson fører på femte måned sag mod sin afdøde søns koncertarrangør AEG Live og det er modpartens advokat Marvin Putnam, som vil afhøre hende om erstatningskravet. Jackson-klanens 83-årige matriark vil gøre AEG ansvarlig for Jacksons død i sommeren 2009 og afkræver koncertbureauet i omegnen af 40 milliarder dollars, cirka 225 milliarder kroner. Det kalder Putnam »absurd« og på mandag vil han udspørge fru Jackson om baggrunden for det svimlende beløb. Jacksons mor var i vidneskranken første gang i juli, hvor hun fortalte om sin berømte søns skrøbelige helbred og grædende forsikrede, at han var uden skyld i sin død. Over for denne holdning står AEG Live, der fastholder, at den 50-årige sanger var en voksen mand, som bar ansvaret for sit stofmisbrug. Koncertgiganten hævder også, at Jackson selv ansatte den nu fængslede livlæge Conrad Murray, som gav ham den dødbringende cocktail af bedøvelsesmidlet Propofol og diverse beroligende præparater. Sagen startede ved retten i Los Angeles den 2. april og nærmer sig nu så småt sin afslutning.

Dagens topnyheder