Katte forsvinder på mystisk vis

Skrevet af Michael Lauritsen

05/03/2014

Dagens topnyheder

Fem katte er på to uger forsvundet fra det samme kvarter - Bondesager i Korsør. Fire familier står uforstående og fortvivlede tilbage.

Det skriver Sjællandske.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket med dem, men det giver en ubehagelig fornemmelse. Det er et meget begrænset område i et meget begrænset tidsrum, så de er nok ikke kørt over eller løbet væk, siger Pia Christiansen til Sjællandske.

Hun har selv mistet hankatten Hannibal den 19. februar.

Pia Christiansen har kontaktet både Dyrenes Beskyttelse og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men begge har svært ved at hjælpe, fordi der ikke er noget konkret at gå efter.

- Jeg er i gang med at undersøge, hvornår kattene er forsvundet, og hvem der mangler dem. Derefter skal jeg tilbage til lokalafdelingen for at høre, hvordan vi kan hjælpe med at opklare det her, siger kredsformand hos kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, Helge Mortensen, til Sjællandske.

De fem kæledyr er forsvundet mellem 13. februar og 28. februar.