Katusha alligevel med i Giro d'Italia

Den internationale cykelunion, UCI, afviste ellers i december at give Katusha licens til cykelsportens fineste selskab. Men det russiske hold anført af stjernen Joaquim Rodríguez appellerede afgørelsen på stedet, og i februar fik holdet medhold i sagen fra den internationale sportsdomstol, CAS.

Med World Tour-licensen i behold havde holdet krav på deltagelse i alle de store løb. Men arrangørerne af Giro d'Italia, RCS Sport, havde alligevel ingen intentioner om at lade Katusha stille til start i dette års udgave af løbet, da fire hold allerede var tildelt et wildcard, og rytterlisten heraf var fyldt op med 198 deltagere.

UCI-reglerne lyder, at der maksimalt må stille 200 ryttere fra start i løbene, men i dette tilfælde er RCS Sport blevet givet en dispensation, skriver velonation.com. Med Katushas deltagelse stiller 207 ryttere således til start.

De deltager i Giro d'Italia: Katusha Team (Rus)AG2R La Mondiale (Fra)Astana Pro Team (Kaz)BMC Racing Team (USA)Cannondale Pro Cycling (Ita)Euskaltel-Euskadi (Spa)FDJ (Fra)Blanco Pro Cycling (Ned)Garmin-Sharp (USA)Lampre-Merida (Ita)Lotto-Belisol (Bel)Movistar Team (Spa)Omega Pharma-Quick Step Team (Bel)Orica-GreenEdge (Aus)RadioShack-Nissan (Lux)Sky Procycling (GBr)Team Argos-Shimano (Ned)Team Saxo-Tinkoff (Den)Vacansoleil-DCM Pro Cycling Team (Ned)

Wildcard-hold:Androni Giocattoli (Ita)Bardiani Valvole-CSF Inox (Ita)Colombia (Col)Vini Fantini (Ita)

 

Dagens Gossip