Katy Perry i Amsterdam: Kan ikke ryge hash

Der var masser af stjerner på den røde løber forud for den store prisuddeling MTV European Music Awards søndag aften i Amsterdam.

Men især to tiltrak sig meget opmærksomhed. Sangerinden og teenageidolet Miley Cyrus dansede ned ad den røde løber, hvor hun var iklædt en uhyre kort og stram kjole, der ikke efterlod meget til fantasien.

Hun fik hilst på et par fans, men skyndte sig at løbe ud i sit omklædningsrum igen, hvor hun kan nyde aftenen indtil hun skal optræde for de mange, der har skaffet sig billet til det store show.

Sangerinden Katy Perry gav sig god til til at tage billeder med sine mange fans.

Til de mange fremmødte medier fortalte hun, at hun glædede sig til showet, men at der i hvert fald er én ting, hun ikke kommer til at gøre, mens hun besøger byen, der er kendt for sit såkaldte "red light district" og for at det er ganske lovligt at ryge hash.

- Jeg kommer ikke til at ryge hash, for jeg bliver simpelthen psykotisk af det, afslører stjernen, der hellere vil have et glas champagne, når hun i aften skal feste til afterparty.

Om hun eller Miley Cyrus kommer til at løbe med nogle priser, bliver afsløret, når showet bliver sendt på MTV klokken 21.00 sømdag aften.

Newspaq

Dagens Gossip