Kellog’s Cornflakes blev oprindeligt opfundet for at stoppe onani

Skrevet af Redaktionen

05/08/2015

Mest læste i dag

Da John Harvey Kellog skabte Kellog’s Cornflakes sidst i det 19. århundrede, var morgenmadsproduktet tænkt som en del af en sund kost, der skulle afholde folk fra at onanere.

John Harvey Kellog, som var læge, var ifølge Daily Mail utilpas ved sex.

Han mente, at det var usundt for både krop, sind og sjæl og levede et liv i cølibat.

Kellogs havde aldrig samleje med sin kone, som havde sit eget soveværelse.

Parret adopterede deres børn.

Læs mere: Mormor finder død rotte i en cornflakes-pakke

Men onani var dog endnu værre end sex, mente John Harvey Kellog.

- Selv-forurening er en forbrydelse, der er dobbelt så afskyelig, skrev han.

I bogen ‘Plain Facts for Old and Young: Embracing the Natural History and Hygiene of Organic Life’ beskrev Kellogs 39 forskellige symptomer, som han mente var en konsekvens af onani - herunder epilepsi, acne, stive led, svagelighed og hjertebanken.

Til gengæld mente John Harvey Kellog, at en sund livsstil kunne kurere de fleste lidelser og sunde fødevarer kunne hjælpe med at rense krop og sind.

Mens Kellogs arbejdede som læge hos Battle Creek Sanatorium i Michigan i USA, udviklede han en række morgenmadsprodukter, som han mente, kunne forebygge, at en person tilfredsstillede sig selv. Herunder Kellogs Cornflakes.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: