Kemi er hældt ud på mark efter eksplosionsfare

Beredskabet blev for alvor afprøvet i går, da der i går opstod en ret alvorlig situation på virksomheden Teknos i Vamdrup.

Episoden opstod da et kemikalie, der skal holdes helt rent, ved en fejl blev blandet med noget andet, og udviklede en voldsom røg og på et tidspunkt var der eksplosionsfare på stedet.

Beredskabets opgave var at nedkøle beholderne hvori kemien var. Det lykkedes og væsken blev kørt væk fra bygningerne og spredt ud på en mark, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Globus Guld.

Fabrikkens medarbejdere blev evakueret tirsdag lidt før klokken 12. Syv klagede efterfølgende over åndedrætsbesvær og blev bragt på hospitalet. Her var meldingen, at det ikke var alvorligt.

Omkring klokken 22 var der kontrol over situationen.

Dagens Gossip