Kemisk vagthund forventer at nå deadline i Syrien

Under et pressemøde i Haag sagde generalsekretær Ahmet Uzumcu fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) ifølge Al-Jazeera, at tidsplanen for OPCWs arbejde i Syrien er »ekstremt stram«. Men at alle tidsfrister, herunder fristen for ødelæggelse af alle faciliteter til produktion af kemiske våben inden 1. november, kan nås.

»Hvis vi kan sikre samarbejde med alle parter, og hvis en midlertidig våbenhvile kan blive etableret, så vores eksperter kan få adgang til at arbejde i et tolerant miljø, mener jeg, at målene kan nås,« sagde Ahmet Uzumcu ifølge Al-Jazeera.

Generalsekretæren sagde desuden, at de syriske embedsfolk har været samarbejdsvillige i den indledende proces med at destruere Syriens arsenal af op mod 1.000 tons kemiske våben.

OPCWs eksperter har besøgt to steder i Syrien, herunder et sted onsdag, og skal i de kommende uger besøge cirka 20 steder.

Syrien overleverede i september en oversigt over sine kemiske våben til OPCW, men der er endnu ikke offentliggjort konkrete detaljer om våbnene.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV