Kend dine rettigheder, når du handler på nettet

Som forbruger er du sikret i henhold til handelsloven. Det gælder også handel på internettet, hvor e-handelsloven er gældende.

Der er visse krav til websider, der sælger et eller flere produkter. Det skal være muligt, at komme i kontakt med firmaet. Det vil sige det er et krav, at der på hjemmesiden står navn og adresse samt en e-mail, hvor forbrugerne kan henvende sig på.

Og der skal fremsendes en kontrakt, hvori det fremgår, hvem der har indgået aftalen samt adresse på firmaet. Kontrakten skal sendes enten via post eller e-mail. (En e-mail med link til kontrakt er ikke lovligt).

Ophør af indgået kontakt

Forbrugeren kan opsige en aftale i henhold til den indgåede kontrakt.

Hvis forbrugeren oplever, at aftalen ikke stoppes og at der fortsat trækkes penge på kontoen, skal man sende en e-mail til firmaet. Kan du ikke sende en e-mail (hvis det ikke fremgår på firmaets hjemmeside), så skal du sende et brev med posten.

I brevet eller e-mailen skal du gøre det klart, at kontrakten er opsagt og de skal stoppe med at trække penge.

Hvis det ikke sker har du en sidste mulighed. Gå i banken og gør indsigelse mod, at firmaet trækker penge. Her er det vigtigt, at du har kontaktet firmaet på mail eller per post.

Dermed kan banken stoppe fremtidige trækninger af beløb på din konto.

Dagens Gossip