Kender du disse formodede røvere?

Lørdag den 16. august skete et røveri i Føtex på Vestergade i Nyborg.

Nu offentliggør Fyns Politi overvågningsbilleder fra forretningen i håbet om, at det kan lede dem på sporet af de tre formodede gerningsmænd.

Billederne er taget i en anden butik, Expert i Adelgade, klokken 10.09 lørdag. Her var de cirka en times tid, før røveriet mod Føtex fandt sted.

Politiet håber, at offentliggørelsen af billederne kan lede til identifikation af gerningsmændene, som ikke nødvendigvis opholder sig på Fyn længere.

Derfor er man interesseret i oplysninger fra borgere i hele landet. Under røveriet anvendte røverne en peberspray for at undslippe.

De kørte fra gerningsstedet i en rød Fiat Punto personbil med polsk indregistreringsnummer RMI37479.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Dagens Gossip