Kender du disse to mænd? De stjal mobiltelefoner for 25.000 kroner i Føtex

Mandag den 26 februar skete et stort tyveri i Føtex i Middelfart.

Omkring klokken 11.20 indfandt to mænd sig i butikken. Her stjal de mobiltelefoner til en værdi af cirka 25.000 kroner.

Fyns Politi efterlyser nu gerningsmændene.

Den ene beskrives som mand, 20-25 år, almindelig af bygning og cirka 180 centimeter hår. Han er dansk af udseende og har kort, brunligt hår. Ved tyveriet var han iført en grøn dynejakke, bordeauxfarvet trøje med hvid skrift på brystet, mørke træningsbukser og sorte sko med selvlysende snørebånd.

Den anden beskrives ligeledes som mand, 20-25 år og almindelig af bygning. Han har en army cut frisure. Ved tyveriet var han iført grå hættetrøje, cowboybukser og brune sko.

Gerningsmændene kørte efter tyveriet fra området i en stjålet Toyota Corolla med registreringsnummeret VS 44 381.

Genkender du mændene på billedet eller har du oplysninger i sagen, kan du rette henvendelse til politibetjent Døren Klerens ved lokalpolitiet i Middelfart på telefonnummer 2713 1615.

Dagens Gossip