Kender du nummeret på Akuttelefonen?

1813 er nummeret på Akuttelefonen, men det ved kun hver 6. borger i Region Hovedstaden, skriver Metroxpress. Tallet kommer fra en evaluering af effekten af den massive informationskampagne, regionen stod bag i starten af året. 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

Fra nytår bliver de fire cifre ellers borgernes adgang til lægehjælp uden for egen læges åbningstid. Akuttelefonen betjenes af specialuddannede sygeplejersker, som har til opgave at visitere patienter til lægevagten, skadestuen eller egen læge.

Til at sætte spot på det ukendte nummer, har Region Hovedstaden fundet 10 millioner kroner til en ny informationskampagne i slutningen af året. Alle nye sygesikringsbeviser vil blive udstyret med telefonnummeret.      

Dagens Gossip

Dagens TV