Kendisblogger er vild med Stine Bramsen: Jeg er så beæret

2014 har været et begivenhedsrigt år for hende.

For Stine Bramsen har både født sit første barn og udgivet soloprojektet "Move Forward". Og sidstnævnte får hun nu ros for fra en lidt uventet side.

Kendisbloggeren Perez Hilton er nemlig helt vild med sangerinden, som han sammenligner med den engelske popdreng Sam Smith.

- Stine Bramsen, den kvindelige forsanger i et af mine yndlingsbands, Alphabeat, har udgivet et soloprojekt, og hun giver os noget Sam Smith-lignende pop. Så meget sjæl er der i det! Hendes stemme er fantastisk, og hun har slet ikke brug for autotune, skriver den kendte blogger således.

Og naturligt nok er den danske sangerinde lykkelig over de rosende ord.

- Wow! Jeg er så beæret over, at den gigantiske amerikanske blogger Perez Hilton åbenbart har opdaget mit soloprojekt "Move Forward", og at han elsker sjælen, jeg har lagt i det, skriver den 27-årige sangerinde om et billede af bloggerens udtalelse på sin Instagram-profil.

Stine Bramsen er kendt fra det danske hitband Alphabeat, men sidste år bestemte hun sig for, at hun ville forsøge sig som soloartist.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV