Kendisfar skulle købe sandaler med sønnike: Nu liker tusindvis hans billede

Skrevet af Sol Stoffregen

26/05/2016

Dagens topnyheder

Små børn er en helt særlig størrelse. De er direkte og ærlige, og de ved godt, hvad de vil have - og så er de ikke kede af at give stereotype kønsnormer fingeren. 

Det var også tilfældet med 'Fantastiske mandag'-sangeren Thomas Buttenschøns fire-årige søn, Jens, da han i går skulle have nye sandaler.

Læs også: Så romantisk var Thomas Buttenschøns frieri til sin kone

Oplevelsen har fået den 31-årige zambiskfødte kunstner til tasterne på Facebook, hvor det er vælter ind med likes fra over 11.000 rosende danskere.

- Jeg var med Jens, der iøvrigt fylder fem år i overmorgen, ude for at købe sandaler idag. Planen var egentlig at han skulle have været afsted med Cana, men jeg tænkte, nu laver vi sgu lige en drengetur ud af det, skriver Thomas Buttenschøn på Facebook.

Far og søn slog sig løs i skobutikker, inden fire-årige Jens kastede sin kærlighed på et par sandaler.

Læs også: Buttenschøns kone viser sine strækmærker: Vi er ikke topmodeller

- Aftalen var klar. Han måtte helt selv bestemme, hvilket sæt det skulle være. Det gjorde han så også, og jeg synes, de er mega flotte, skriver den stolte far på Facebook, hvor han også har delt et billede af de sandaler, som sønnen selv valgte.

Thomas Buttenschøn har tidligere været meget i medierne, fordi han har HIV og er gift og har to børn. Allerede fra fødslen blev han smittet med HIV, fordi hans zambianske far havde AIDS.

Se opslaget i sin helhed herunder:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: