Kendt blogger er stolt af sin bikinikrop: Sådan hænger mine bryster i virkeligheden

Hundredtusindvis af mennesker fra ind- og udland følger nysgerrigt med, når svenske Isabella Löwengrip skriver om stort og småt på sin blog Blondinbella.

Den 25-årige kvinde fra Stockholm har gentagende gange vist, at hun ikke er bange for at vise sin krop, som den er.

For et par år siden skabte hun stor debat, da hun lagde et foto ud på bloggen af sin mave, der bar præg af hendes nylige graviditet. Debatten bredte sig også til blogmiljøret i Danmark, hvor danske bloggere postede billeder af deres helt normale bikinikroppe.

Nu vækker Isabella Löwengrip, der har tjent millioner af kroner på sine digitale skriverier, opsigt med nogle nye bikinibilleder.

Hun skriver:

- Det ene bryst er større end det andet, brystvorterne sidder ikke helt lige, og hvis brysterne selv skulle bestemme, så ville de være så tæt på armhulen som muligt, lyder det ærligt fra Isabella Löwengrip.

Hun forklarer, at to gravidteter har været med til at ændre på kroppens former, hvilket hun viser på det ene bikinibillede, hvor hun løfter brysterne ved at hive op i stropperne på den beskedne beklædningsgenstand. Se billedet her.

Læs også: Nabo bad Linda stoppe med at solbade i BH - se hendes geniale svar

- Jeg vil aldrig nogensinde lægge mig under kniven for at få et brystløft, lyder den stolte proklamation i blogindlægget.

Isabella Löwengrip startede sin blog som 16-årig, og siden da har hun skabt et sandt forretningsimperium med eget magasin, tøjkollektioner, skomærker, beautylinje og investeringsselskab.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip