Kendt komiker har fået kræft igen

Skrevet af admin

19/06/2015

Mest læste i dag

Tommy Chong, der er den ene halvdel af komikerduetten "Cheech And Chong", som vandt sig ind i amerikanernes hjerter i slutningen af halvfjerdserne, har igen fået konstateret cancer. Det fortæller humor-ikonet på Twitter.

- Jeg har gode og dårlige nyheder. Den dårlige nyhed er, at jeg har fået kræft, og det er skideirriterende, skriver den 77-årige komiker.

- Tak for jeres kærlighed og støtte. Undskyld mig nu, hvor jeg skal medicineres og meditere, skrev Chong torsdag.

Den amerikanske skuespiller har før været ramt af cancer. Tidligere har han været diagnosticeret med prostatakræft og var igennem behandling. Det lykkedes komikeren at besejre den frygtelige sygdom, men dog med et mere kontroversielt lægemiddel.

På sin blog på celebstoner.com skrev han i 2013, at han søgte alternative behandlinger. Han fandt frem til en læge, der lavede en total omlægning af Chongs liv. Og det gav gode resultater for den humørrige skuespiller.

Med kosttilskud og hasholie sparkede den hampglade komiker canceren væk.

- Den magiske plante helbreder rent faktisk, skrev Chong på sin blog under sin sidste behandling.

Om den kræftramte skuespiller endnu engang skal behandles med hamp vides ikke, men Chong annoncerede på sin Twitter-profil, at hans behandling vil blive dokumenteret løbende via hans egen "Chong and Chong"-podcast på iTunes.

/ritzau/FOKUS