Kendt popsanger kæmper for klimaet

Skrevet af admin

23/03/2015
Det er ikke altid, at han udelukkende er "Happy".For når Pharrell Williams taler om klimaforandringer, stivner det drengede smil og forvandler sig til en alvorlig mine.Og det var netop det, der skete fredag, hvor han holdt en tale i FN for en masse unge mennesker.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.- Hvis vi kigger på, hvordan vi alle sammen opfører os, er det svært at forstå, at vi kun har én planet at leve på. Men min inspiration for at være her i dag kommer af idéen om, at vi kan ændre verden. Jorden er vores hjem, og vi er nødt til at passe på den, forklarer den 41-årige Williams.En af de måder, vi muligvis kan ændre verden på, er ved hjælp af musik. Det mener i hvert fald generalsekretæren for FN, Ban Ki-moon.- Musik er et universelt sprog, som vi kan bruge til at vise solidaritet med de millioner af mennesker rundt omkring i verden, der sulter, bliver misbrugt, er udsat for humanitære kriser eller lider under klimaforandringerne, siger han således.Om musikken fra Pharrell Williams kommer til at spille en central rolle i forhold til at få en grønnere og lysere fremtid, er endnu uvist. Sikkert er det dog, at han slår et smut forbi Danmark, når han til sommer spiller koncert på Roskilde Festival.Newspaq

Dagens topnyheder

Det er ikke altid, at han udelukkende er "Happy".

For når Pharrell Williams taler om klimaforandringer, stivner det drengede smil og forvandler sig til en alvorlig mine.

Og det var netop det, der skete fredag, hvor han holdt en tale i FN for en masse unge mennesker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis vi kigger på, hvordan vi alle sammen opfører os, er det svært at forstå, at vi kun har én planet at leve på. Men min inspiration for at være her i dag kommer af idéen om, at vi kan ændre verden. Jorden er vores hjem, og vi er nødt til at passe på den, forklarer den 41-årige Williams.

En af de måder, vi muligvis kan ændre verden på, er ved hjælp af musik. Det mener i hvert fald generalsekretæren for FN, Ban Ki-moon.

- Musik er et universelt sprog, som vi kan bruge til at vise solidaritet med de millioner af mennesker rundt omkring i verden, der sulter, bliver misbrugt, er udsat for humanitære kriser eller lider under klimaforandringerne, siger han således.

Om musikken fra Pharrell Williams kommer til at spille en central rolle i forhold til at få en grønnere og lysere fremtid, er endnu uvist.

Sikkert er det dog, at han slår et smut forbi Danmark, når han til sommer spiller koncert på Roskilde Festival.

Newspaq