Kendt sangerinde genforenet med eksen

Skrevet af admin

04/10/2015

Dagens topnyheder

Der opstod sød musik mellem Avril Lavigne og Chad Kroeger, da han hjalp den unge sangerinde med at skrive numre til hendes daværende kommende plade i 2012.

Parret forelskede sig hovedkulds i hinanden, og kort tid efter forlovede de to canadiske musikere sig. I 2013 blev Lavigne og Kroeger gift i Sydfrankrig på Canadas nationaldag 1. juli, men efter blot to års ægteskab bekendtgjorde parret, at de skulle separeres.

- Det er med tungt hjerte, at Chad og jeg annoncerer vores separation i dag. Ikke kun gennem ægteskabet, men også i musikken har vi skabt mange uforglemmelige øjeblikke, lød det fra den Grammy-nominerede "Complicated"-stjerne tilbage i september på Instagram.

Men netop musikken har igen bragt den 31-årige sangerinde og 40-årige rockmusiker sammen kun en måned efter separationen, viser Lavigne på Instagram.

- Tilbage hvor det hele startede, skriver hun til et billede af en storsmilende Kroeger, der sidder med kasket på og jammer på sin guitar.

- Yeehaw, skriver med Chad i dag, lyder det fra sangerinden på et andet billede, hvor hun sidder med cowboy-hat og spiller guitar.

Lavigne arbejder i øjeblikket på sin kommende plade, der er den første siden 2013, for den unge sangerinde er først nu ved at komme til kræfter igen efter et langt sygdomsforløb, hvor hun har været alvorligt ramt af borrealia.

Se de søde billeder her:

https://instagram.com/p/8ZMBq7I4IY/?taken-by=avrillavigne

https://instagram.com/p/8ZK1JvI4GB/?taken-by=avrillavigne

/ritzau/FOKUS