Kendt tv-vært kæmpede med bulimi i 17 år: I dag er det tre år siden, jeg har kastet op

Den kendte vært på DR vejret, Anja Fonseca, har kæmpet med bulimi i 17 år, men nu er hun ved at være fri for den opslidende sygdom.

- Eat it. Grænseoverskridende status. Denne dag er jeg så umanerligt umådeligt usigeligt og ovenud glad. I dag har jeg IKKE kastet op i PRÆCIS 3 år!, skriver Anja Fonseca på Facebook.

Hun beskriver, hvordan en typisk dag ville se ud for hende, da hun kæmpede med sygdommen.

Madbudget: 200-500 kr.
Indkøb: ½-1 time.
Tidsforbrug: 5-6 timer på at spise og kaste op.
Alt sammen krydret med konstante tanker om mad og skam naturligvis.
Livet er godt nok bedre nu, siger det bare…

Anja Fonseca har tidligere stået frem i Aftenshowet på DR og fortalt om hendes kamp mod sygdommen, der plagede hende i 17 år. Her fortalte hun, hvordan hun ville kaste op flere gange om dagen, nogle dage op til otte gange, hvis hun var under pres.

Først i 2012, da Anja Fonseca faldt om foran sin seks-årige datter, valgte hun at gå i behandling.
- Der vågner jeg i en ambulance og ved ikke, hvor jeg er. Der kan jeg se, at det er galt og siger til mig selv: Nu går det ikke længere. Du er mor, du har hende, sagde Anja Fonseca, der i dag føler sig rask, men stadig fortsætter sin behandling for at sikre, at hun ikke får tilbagefald.

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser anslår, at omkring 30.000 danskere lider af bulimi.

Dagens Gossip

Dagens TV