Kendt vejr-vært får sit eget program om lystfiskeri

Om en måned går TV2's nye kanal, TV2 Fri i luften. Det sker søndag 5. maj.

Og nu kan TV2 afsløre, at vejrvært, Peter Tanev kommer til også at beskæftige sig med sin fritidsbeskæftigelse, lystfiskeri.

På fisketur med Peter Tanev

For Peter Tanev er det en drøm, der går i opfyldelse, når han nu får sit eget program om at fiske.

Programmet kommer dog også til at handle om meget andet end fisk, og for seere, der interesserer sig bare en lille smule for den danske natur, vil der være masser at hente. Peter Tanev er uddannet naturgeograf og har en kolossal viden om danske naturfænomener, dyrenes adfærd og kulturhistorien i forskellige egne af landet.

Peter Tanevs fascination af Danmark set via en fiskestang går så langt tilbage, han kan huske. Første gang Peter Tanev havde en fiskestang i hånden, sad han i en klapvogn på en mole. Senere hev hans far Peter med ud til moser og moler og fiskede skaller og gedder, og siden Tanev selv fik lov til at cykle til vandet, har han stået med en fiskestang i hånden.

Peter Tanev begyndte som vejrvært på TV 2 i 1996, hvor han fortsætter med at formidle vejret. Men siden 1996 har han også talt om at lave et fiskeprogram. Og det ønske går nu i opfyldelse.

TV 2 Fri kommer til at beskæftige sig med en lang række emner inden for hobby, hus og have.

Dagens Gossip

Dagens TV