Kendte ekskærester kæmper om popularitet

Skrevet af admin

22/01/2015

Mest læste i dag

Ifølge ham gik de fra hinanden, fordi de var for forskellige.

Men noget tyder på, de kendte ekskærester Christopher og Medina stadigvæk har en del tilfælles. I hvert fald når det kommer til at tilfredsstille deres fans på de sociale medier.

Onsdag lagde den 22-årige popdreng nemlig et billede op på Instagram, der var nærmest identisk med et billede af den 32-årige sangerinde, som hendes nye kæreste næsten samtidig lagde op på samme hjemmeside.

Christopher uploadede således et billede af sig selv og sin kæreste, hvor "Told You So"-hitmageren kærligt løfter kæresten på en hvid, paradislignende sandstrand.

På samme måde bliver Medina løftet af sin nye kæreste, modellen Mikkel Gregers Jensen. De befinder sig ligeledes på en sandstrand, der utvivlsomt er under varmere himmelstrøg end dem, der findes i Danmark.

Billedet af Christopher og kæresten nåede ud til popdrengens over 300.000 Instagram-følgere, mens Medina-billedet "kun" kom ud til Mikkel Gregers Jensens 35.000 følgere.

Medina og Christopher nåede at være kærester i to år, inden de gik fra hinanden.

Se det paradislignende kærlighedsbillede af Medina og kæresten her: http://instagram.com/p/yH5nnHxTio/?modal=true

Og Christophers næsten identiske billede her: http://instagram.com/p/yH89HBDAXK/?modal=true

Newspaq