Kenneth Schwartz anker fængselsdom

»Han har taget dommen som et mandfolk, men finder den helt urimelig, og vi anker derfor dommen,« siger forsvarsadvokat Karoly Nemeth til Berlingske Business.

Dermed ryger sagen i Landsretten, og der kan gå et års tid, før der igen skal tages stilling til Schwartz Thomsens gerninger.

Bagmandspolitiet havde rejst tiltale mod Schwartz Thomsen for groft skattesvig for 58 mio. kroner, og han var desuden anklaget for at fifle med afgifter på luksuriøse biler for over 13 mio. kr.

I alt 11 punkter var der i anklageskriftet, og Schwartz Thomsen blev ifølge Karoly Nemeth erklæret skyldig i samtlige punkter.

Endvidere oplyser Nemeth til Berlingske Business, at Schwartz Thomsen står til at skulle tilbagebetale de penge, som han ifølge retten har skattefusket for. Det drejer sig om over 50 mio. kroner.

»Men det er et noget teoretisk beløb for en mand, som er erklæret konkurs,« siger Karoly Nemeth.

Dagens Gossip