Kent Nielsen ærgrer sig over manglende effektivitet

AaB er færdige i Europa efter et samlet 3-0 nederlag til Dila Gori. Georgierne stod kompakt og red stormen af mod et ineffektivt AaB-mandskab, der kun fik 0-0 i Aalborg.

Derfor måtte en skuffet cheftræner Kent Nielsen gøre status til Tv3 Sport1 over det meget korte europæiske eventyr.

- Vi får presset dem godt og får skabt nogle chancer i første halvleg, som vi skal score på, men vi var ikke effektive nok, erkender han.

Vi var ikke dygitge nok på de standardsituationer, hvor vi skal score, men vi må sige, at vi taber det samlede opgør i Tbilisi. Vi vidste, at det ville blive svært at hente. Jeg må rose spillerne for at blive ved for at prøve at skabe chancer, det er svært mod et hold, der forsvarer sig sådan her, siger Kent Nielsen.

Dila Gori avancerer til næste runde, hvor Hajduk Split venter.

Dagens Gossip