Kent Nielsen efter europæisk lussing: Undervurderede ikke Dila Gori

Og at det var derfor, AaB led et tungt nederlag på ydmygende 3-0 mod et ellers formodet svagere hold.   

Men sådan hænger det slet ikke sammen, fastslår Kent Nielsen.

- Nej, det har vi ikke (undervurderet Dila Gori, red.). Vi har set en del af deres kampe i foråret for at få et indtryk, og klubben har desuden sikret os optimale forberedelser, blandt andet ved at skaffe fly direkte herned, siger Kent Nielsen til Jyllands-Posten.

Han mener derimod, at den tabte kamp var et udslag af AaB-spillernes større fejlprocent og manglende skarphed foran mål. 

- Den første time skete der ikke så meget, og det forløb stort set, som vi havde håbet på. Så lavede vi desværre en fejl, og der må vi sige, at derfra fik vi en lærestreg i, hvad europæisk fodbold handler om, siger Kent Nielsen.

Det er ikke første gang, FC Dila Gori piller pynten af et dansk hold. I sidste sæson slog georgierne AGF ud af Europa League-kvalifikationen.  

Dagens Gossip