Kent Nielsen efter nedtur: Vi havde ikke niveauet

AaB havde ifølge træner Kent Nielsen ikke niveauet til at kvalificere sig til Champions Leagues gruppespil.

Tirsdag aften tabte det danske mesterhold med 0-4 til Apoel FC på Cypern. For en uge siden blev det 1-1 i Aalborg.

- Vi må lægge os fladt ned og sige, at vi laver mange fejl i dag. Der er ikke så meget at sige, siger Kent Nielsen til tv-kanalen 3+.

AaB var bagud med 0-2 ved pausen, og det lykkedes ikke at true de cypriotiske værter i de sidste 45 minutter.

- I bund og grund fungerede det ikke i anden halveg. Vi lavede mange fejl, og da de nåede 3-0, var det over and out, selvom man prøver.

- Men vi havde ikke niveauet til at være i nærheden af at kvalificere os, siger Kent Nielsen, der kunne se sit hold fejle ved alle fire scoringer.

- Vi er ærgerlige over indsatsen, og de fejl vi laver, men vi taber til et hold, der var skarpe, når det gjaldt. Vi havde nogle muligheder i første halveg, som vi ikke får samlet op på. Så var de i førersædet, og det var de dygtige til, siger Kent Nielsen.

AaB kan trods nederlag trøste sig med, at holdet allerede før kampen som minimum var sikret en plads i Europa Leagues gruppespil.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip