Kenyanske brandmænd ved at løbe tør for vand

Mens flammerne breder sig, går meldingerne ifølge BBC på, at brandfolkene er »faretruende tæt på at løbe tør for vand«.

»Der er en alvorlig brand i JKIA (Jomo Kenyatta International Airport, red.), men vi gør, alt, hvad vi kan, for at undgå en krise,« siger talsmand for det kenyanske indenrigsministerium Mutea Iringo ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Udover nødlandinger så er alle fly ind og ud af JKIA aflyst. Lufthavnen er lukket ned,« siger Iringo.

Lufthavnen er evakueret, og talsmanden opfordrer alle til at holde sig væk fra lufthavnen i den kenyanske hovedstad.

Mutea Iringo fortæller, at dele af lufthavnen, heriblandt området med immigrationsmyndighederne er »totalt ødelagt«.

Alle veje til og fra lufthavnen er lukket. Kun brandslukningskøretøjer kommer frem.

»Dette er en kæmpe krise,« siger en talsmand for Kenyas transportministerium, Michael Kamau, til AFP.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Dagens Gossip