Kerry understreger: Assad skal stilles til ansvar

Udenrigsminister John Kerry talte med lederen af den syriske opposition, Ahmed Assi al-Jarba, inden den amerikanske præsident gik på talerstolen i Det Hvide Hus’ Rose Garden lørdag.

Kerry understregede, at Barack Obama, trods udsættelsen af et eventuelt angreb, er »fast besluttet på, at Assads regime skal stilles til regnskab for at bruge kemiske våben mod sit eget folk den 21. august«.

John Kerry talte ifølge nyhedsbureauet Reuters også med Saudi-Arabiens og Japans udenrigsministre om Syrien, inden Barack Obama kort før klokken 20 dansk tid fortalte, at han vil bede Kongressen tage stilling til, om USA skal angribe Syrien eller ej.

Dermed kan et angreb tidligst indledes den 9. september, hvor Kongressen vender tilbage fra ferie, vurderes det.

BNB

Dagens Gossip