Kessler får hjælp af Frochs rival

Den 25-årige Groves er i samme stald som Froch, da de deler promoteren Eddie Hearn. Alligevel har den ti år yngre supermellemvægter gentagne gange gjort forespørgsler om en kamp mod Froch.

Nu tyder det på, at Groves vil få bugt med Froch på anden vis, da han angiveligt rejser til København for at sparre med "The Viking Warrior". Det er en ordning, som Kessler-lejren er yderst tilfreds med.

- Vi håber, han kommer og sparrer med os. Han er den helt rigtige slags bokser, som ville give Mikkel to uger af den rigtige slags sparring. Han vil kunne hjælpe Mikkel til den bedst mulige form, så han kan klare alting, siger Kesslers træner Jimmy Montoya til Daily Mail.

Selve kampen skal bokses d. 25. maj i London, og der er både Kesslers  WBA VM-titel - Andre Ward er såkaldt Super-verdensmester i WBA-regi - og Carl Frochs IBF-titel på spil. I 2010 slog Kessler Carl Froch på point i en kamp i Super Six-turneringen.

Dagens Gossip