Kevin Magnussen starter i pole position

Den anden dansker i løbet Marco Sørensen satte efterfølgende en supertid, mens Kevin Magnussens tætteste konkurrent i den samlede stilling, Stoffel Vandoorne, overtog pole position.

Men så viste den snart 21-årige dansker klassen og beviste, hvorfor han er spået en fremtid i motorsportens fineste klasse, Formel 1.

Magnussen kom som den eneste under tiden 1,47 min. og sluttede med at tage pole postion i tiden 1.46,797 min., hvilket var 0,3 sekund hurtigere end Stoffel Vandoorne, der starter som nummer to.

Marco Sørensen dumpede lidt ned og starter på en sjetteplads senere lørdag,

Kevin Magnussen kan sikre sig den endelige titel i weekendens løb, men det er ikke noget, han lader sig forstyrre af.

- Det er en god måde at starte weekenden på. Der er er ingen problemer med bilen, men det var ikke alle, der brugte friske dæk, ligesom jeg gjorde her til morgen. Jeg ved ikke om, jeg vinder titlen i den her weekend, men det fokuserer jeg heller ikke på, sagde Kevin Magnussen til Renauly Sport efterfølgende.   

Dagens Gossip