Kevin tabte sin iPhone i en kornsilo - og så tog den på jordomrejse

I oktober sidste år tabte Kevin Whitney fra Oklahoma i USA sin iPhone ned i en kornsilo.

Den blev begravet under tonsvis af korn, og han troede aldrig, den ville dukke op igen. Men ganske uventet gik der ni måneder, før den lå i hans hånd igen.

Det skriver kfor.com.

Fra Chickasha blev kornet fra siloen kørt med en lastbil til Inola, som også ligger i Oklahoma. Derfra blev kornet sejlet ned af Mississippi-floden til Louisiana.

Dernæst blev telefonen fragtet med kornet til Japan.

For et par dage siden fik Kevin Whitney så et opkald.

“Manden i den anden ende sagde ‘Er det Kevin Whitney?’. Jeg svarede ja. Han spurgte ‘Har du mistet din mobiltelefon?’ Jeg svarede, at jeg mistede den i efteråret,”, forklarer amerikaneren.

Japaneren sendte telefonen tilbage til Louisiana, hvorfra den blev skippet videre til Kevin Whitney i Oklahoma.

“Det er skørt, jeg kan knap tro det. Det, som virkelig chokerende mig, var, hvor lille verden er. Der er mange betydningsfulde billeder på telefonen, så vi er rigtig glade for at have fået den tilbage,” siger han.

Dagens Gossip