KIF fik deres hævn - trods rødt kort

Skrevet af admin

20/03/2013
BSV begyndte ellers kampen bedst, og trods udebane kom sidste sæsons sølvvindere foran 10-5. Men så vågnede KIF Kolding, og ved pausen var stillingen 13-13.I 2. halvleg løb KIF Kolding København fra gæsterne, og holdet endte med at vinde opgøret med 25-21, selvom klubbens svenske stjerne, Kim Andersson, for anden gang i denne sæson blev præsenteret for det røde kort.Aftenens runde var samtidig den sidste i grundspillet, og BSVs nederlag betød, at holdet kun får et bonuspoint med over i mellemspillet. Skjern Håndbold får to point, da holdet hjemme vandt 27-23 over økonomisk trængte Nordsjælland Håndbold, som dermed rykkede ud af Herre Håndbold Ligaen.De to andre hold i Skjerns og BSVs pulje bliver Århus Håndbold og Mors-Thy Håndbold, som begge vandt onsdagens kampe mod henholdsvis Ribe-Esbjerg og TMS Ringsted.Aalborg Håndbold vandt også - over Skanderborg - og dermed får nordjyderne et point i mellemspillet, hvor de kommer i pulje med KIF Kolding København, der allerede inden aftenens kampe havde vundet grundspillet. Det betyder to point til mellemspillet og kvalifikation til næste sæsons Champions League sammen med den danske mester. Hvis det også bliver KIF, går den anden Champions League-plads til DM-finalens taberhold.KIF Kolding København og Aalborg Håndbold kommer i mellemspils-pulje med Team Tvis Holstebro og Sønderjyske, der iøvrigt mødtes onsdag i en kamp, som vestjyderne vandt 32-30.Ribe-Esbjerg, Viborg, Skanderborg, TMS Ringsted og Skive skal i nedrykningsspil sammen med nr. to til fire fra 1. division, som bliver Ajax, Sydhavsøerne og sidste sæsons nedrykkere fra Lemvig-Thyborøn. Puljeinddelingen kan dog ikke foretages endnu, da der mangler en runde i 1. division.Nummer et fra 1. division er sikret oprykning til næste sæsons Herre Håndbold Liga. Det bliver en gammel kending i skikkelse af fynske GOG.

Mest læste i dag

BSV begyndte ellers kampen bedst, og trods udebane kom sidste sæsons sølvvindere foran 10-5. Men så vågnede KIF Kolding, og ved pausen var stillingen 13-13.

I 2. halvleg løb KIF Kolding København fra gæsterne, og holdet endte med at vinde opgøret med 25-21, selvom klubbens svenske stjerne, Kim Andersson, for anden gang i denne sæson blev præsenteret for det røde kort.

Aftenens runde var samtidig den sidste i grundspillet, og BSVs nederlag betød, at holdet kun får et bonuspoint med over i mellemspillet. 

Skjern Håndbold får to point, da holdet hjemme vandt 27-23 over økonomisk trængte Nordsjælland Håndbold, som dermed rykkede ud af Herre Håndbold Ligaen.

De to andre hold i Skjerns og BSVs pulje bliver Århus Håndbold og Mors-Thy Håndbold, som begge vandt onsdagens kampe mod henholdsvis Ribe-Esbjerg og TMS Ringsted.

Aalborg Håndbold vandt også - over Skanderborg - og dermed får nordjyderne et point i mellemspillet, hvor de kommer i pulje med KIF Kolding København, der allerede inden aftenens kampe havde vundet grundspillet. Det betyder to point til mellemspillet og kvalifikation til næste sæsons Champions League sammen med den danske mester. Hvis det også bliver KIF, går den anden Champions League-plads til DM-finalens taberhold.

KIF Kolding København og Aalborg Håndbold kommer i mellemspils-pulje med Team Tvis Holstebro og Sønderjyske, der iøvrigt mødtes onsdag i en kamp, som vestjyderne vandt 32-30.

Ribe-Esbjerg, Viborg, Skanderborg, TMS Ringsted og Skive skal i nedrykningsspil sammen med nr. to til fire fra 1. division, som bliver Ajax, Sydhavsøerne og sidste sæsons nedrykkere fra Lemvig-Thyborøn. Puljeinddelingen kan dog ikke foretages endnu, da der mangler en runde i 1. division.

Nummer et fra 1. division er sikret oprykning til næste sæsons Herre Håndbold Liga. Det bliver en gammel kending i skikkelse af fynske GOG.