KIF fyrer cheftræner Henrik Kronborg og hyrer spanier

De forsvarende herrehåndboldmestre fra KIF Kolding København har onsdag fyret Henrik Kronborg som cheftræner og i stedet ansat spanske Antonio Carlos Ortega.

- Det er et scoop for dansk håndbold og især for KIF Kolding København, at vi i dag kan præsentere en så anerkendt og succesfuld træner som Ortega, der også i sin aktive karriere var en af grundpillerne på FC Barcelonas dream team.

- Ortega er kendt for et aggressivt kompakt forsvar med et stærkt angrebskoncept, som spillemæssigt går godt i spænd med vores 2020-plan, siger KIF-sportschef Lasse Boesen i en pressemeddelelse.

KIF Kolding København tak samtidig den afgående cheftræner Henrik Kronborg for indsatsen.

- Henrik er en vellidt person i klubben og en utrolig stærk strategisk træner, der ikke har haft de mest optimale arbejdsbetingelser på det sidste.

- Vi har været utrolig glade for at have Henrik i klubben og skylder ham en stor tak for indsatsen. Vi ønsker ham al held og lykke fremadrettet, siger Lasse Boesen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip