KIF Kolding besejrer oprykker og henter første ligasejr

Skrevet af admin

03/09/2015

Dagens topnyheder

KIF Kolding København kom torsdag aften på pointtavlen for første gang i denne sæson i Boxer Herreligaen i håndbold.

De regerende mestre vandt hjemme i Kolding med 25-20 over Nordsjælland Håndbold, der bliver trænet af den tidligere landsholdsspiller Ian Marko Fog.

Oprykkeren var godt med i kampen, og ved pausen var hjemmeholdet kun foran 13-11.

Forspringet blev dog udbygget i anden halvleg.

Bo Spellerberg blev KIF Koldings topscorer med syv mål, mens Nicolai Pedersen scorede seks mål for gæsterne.

KIF Kolding tabte i første runde af Boxer Herreligaen ude til Bjerringbro-Silkeborg.

Mestrene har to point for to kampe, mens Nordsjælland Håndbold er uden point.

Team Tvis Holstebro vandt 35-32 hjemme over HC Midtjylland i torsdagens anden kamp i Boxer Herreligaen.

/ritzau/