KIF slutter Champions League-sæson af med nyt nederlag

Det var kun blevet til sølle to sejre i de 13 foregående kampe i Champions Leagues gruppespil for KIF Kolding Københavns håndboldherrer.

Og inden søndagens sidste gruppekamp hjemme mod IFK Kristianstad var det danske mesterhold allerede sikker på ikke at kunne avancere til 1/8-finalerne.

Alligevel var der tænding og energi at spore hos begge mandskaber, men svenskerne viste mest kvalitet i anden halvleg, hvor det hele blev afgjort og endte med en stensikker svensk 30-21-sejr.

I første halvleg var KIF Kolding København godt med i det, der af KIF-keeper Kasper Hvidt var blevet kaldt "opgøret om Norden".

KIF var foran med 13-11 ved pausen, men holdt slet ikke samme niveau i anden halvleg, hvor angrebsspillet ikke flød godt, og det endte med for mange lange perioder uden scoringer af hjemmeholdet.

Kristianstad afgjorde reelt kampen med seks scoringer i træk og kom foran med 20-15 efter en scoring af Anton Lindskog.

Svenskerne bragte sig også foran 25-16, og der var efterhånden opgivende attituder hos flere KIF-spillere.

Det endte med endnu en skuffende øretæve i den kamp, som ellers skulle have vist, at KIF ikke var så dårlige, som resultaterne hidtil havde antydet.

Dermed blev det kun til fire point og en sidsteplads i gruppen efter 14 Champions League-kampe med langt flere skuffelser, end holdet er vant til i Europa.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip