Kig op: Solplet kan udløse nordlys over os

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/01/2014

Dagens topnyheder

Hvis du holder øje med himlen senere på ugen, så er der gode chancer for, at du kan opleve nordlys over Danmark.

Det hele skyldes en solplet med nummeret 1944, som ventes at gå i udbrud. Det skriver DR.

Energien fra solpletten vil, hvis den rammer jorden, give lys i røde og grønne nuancer, men det kræver klart vejr, hvis vi skal få glæde af fænomenet.

- Derfor skal du følge med i medierne om solpletten går i udbrud. Og senere kaste øjnene på himlen for eventuelt at spotte nordlys, siger DRs meteorolog Jesper Theilgaard.

Solplet 1944 er ekstraordinært stor. Faktisk er den så stor, at jorden kan være i den fire gange. Hvilket altså giver gode mulighed for nordlys, hvis ellers skyerne holder sig væk.