Kig op: Spektakulært syn på nattehimlen i weekenden

I weekenden kommer planeten Mars tættere på jorden, end den har været i 11 år.

Det kommer til at give et spektakulært syn på nattehimlen, oplyser det amerikanske rumagentur NASA.  

Planeternes positioner betyder, at Mars vil være på linje med solen på en måde, der placerer jorden lige imellem de to. Det kaldes, at Mars står i opposition.

Opposition sker omtrent hver 26. måned, men denne gang er Mars altså usædvanligt meget tættere på jorden end den plejer at være.

Fra søndag aften vil man kunne se den røde planet lyse klart fra solnedgang til solopgang. Mars vil lyse syv gange klarere end Saturn. Den vil fortsætte med at være exceptionelt klar i løbet af den næste uge frem til den 3. juni, men vil også kunne ses klarere end normalt i de følgende uger.

Læs også: Forskere: Sådan påvirker månens cyklus dig 

Hvis man kigger op på himlen efter solnedgang, kan Mars ses omtrent en tredjedel af vejen mellem horisonten og lige ovenover ens hoved.

I maj vil det være bedst omkring midnat. I de første dage af juni vil det være en smule tidligere på aftenen.

Der vil først være lejlighed til at se Mars så tæt på igen i sommeren 2018.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip