Kikset guldkup i København: Politiet leder efter tre mænd

Det, der skulle have været et røveri hos en guldsmed på Købmagergade i København, er endt som kattens jagt på tre mus.

Onsdag formiddag omkring klokken 11 trådte tre røvere ind i forretningen. Her væltede de nogle glasmontre og truede med en pistol. Men mere nåede de sådan set ikke.

For som Dagen.dk tidligere i dag har beskrevet, så blev guldkuppet forpurret af et vågent vidne. Han satte sig ind i røvernes flugtbil og kørte fra stedet.

Det fik de tre til at opgive røveriet og stikke af uden udbytte.

Bilen er nu i politiets varetægt og beskrives som en personbil i falmet rød med registreringsnummeret (svensk red.) DAY010. Køretøjet undersøges nu for spor.

Gerningsmændene beskrives således:

A. mand, 25-35 år, 180 -190 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet, hageskæg. Han var iført trøje med lynlås foran med logo på højre arm og bryst. Blå jeansbukser, handsker og ur på venstre håndled. A medbragte en pistol.

B. mand, 20-35 år, 190 centimeter høj, iført sort trøje med hals, mørk hættejakke med lynlås og mørk stribe nederst. Blå jeansbukser, handsker. Bar en mørk hue.

C. mand, 20-30 år, 190 centimeterm høj, i ørt vindjakke, der er hvid foran og har mørke ærmer og to striber ved håndled. Bar handsker og en gul hue med blå striber.

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp og sidder klar ved telefonen på telefon 114.

Dagens Gossip