Kilde: Israel vil indstille angreb i Gaza i 12 timer

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt til USA's udenrigsminister, at Israel fra lørdag morgen og 12 timer frem vil indstille angrebene i Gazastriben, siger amerikansk diplomat til Reuters.

De 12 timers israelsk våbenpause starter klokken syv lokal tid - det vil sige klokken seks i Danmark, fortæller kilden.

Diplomaten, der ønsker at være anonym, kommer med oplysningen efter, at Kerry på et pressemøde tidligere fredag talte om, at Netanyahu ville vise tegn på velvilje.

Den israelske premierministers sikkerhedskabinet afviste ellers tidligere fredag et forslag om våbenhvile i Gazastriben.

/ritzau//Reuters

Dagens Gossip