Kilometer lang kø ved Limfjordstunnellen

Et uheld med to biler i Limfjordstunnellen tirsdag morgen har skab op mod fem kilometer kø i den sydgående retning på Nørresundby-siden, oplyser Nordjyllands Politi.

- Vi er lige kommet frem, og der er et spor farbart, men der går nok en lille halv time, før der igen er åbnet helt, siger vagtchef Karsten Kristensen til Ritzau kort før klokken otte.

En ambulance er ankommet til stedet, men indtil videre ser det ikke ud til, at der er sket personskade ved uheldet.

Men flere bliver nok en smule forsinket på vej til arbejde.

- Det er det værst tænkelige tidspunkt i forhold til morgentrafikken, og lige nu har vi fem til seks kilometer kø ved Nørresundby, fortæller vagtchefen.

Tidligere tirsdag morgen skabe et uheld også trafikkaos på Storebæltsbroen, hvor sporene mod Sjælland en overgang var helt lukket ned.

/ritzau/

 

Dagens Gossip