Kim Brink færdig i Vejle

Den tidligere FCK- og OB-direktør har i følge en pressemeddelelse selv valgt at forlade den østjyske traditionsklub, der må skære voldsomt ned efter, at det ikke lykkedes at sikre oprykningen til superligaen i denne omgang.

- Det er med stor beklagelse, at direktør Kim Brink vælger at forlade selskabet.

- I forbindelse med den nye organisationsstruktur, som ønskes fra denne sommer, vil sporten fremover blive ledet af et sportsråd.

- Den nødvendige tilpasning og reorganisering i forbindelse hermed betyder, at Kim Brink og Vejle Boldklub Kolding vælger at stoppe samarbejdet fra dags dato, skriver klubben i pressemeddelelsen

Vejles formand Lars Skou:

- Kim Brink har været super at have om bord, men nu starter en ny rejse, hvor vi må prioritere omkostninger i forhold til indtægter. Dette medfører også en anden arbejdsfordeling, hvor mange opgaver skal løftes af færre - men Kims engagement og faglighed i selskabet har været unik, og vi ønsker ham alt muligt held og lykke fremover.

Kim Brink er selv godt tilfreds med sin tid i Vejle og understreger, at han selv traf beslutningen om at gå.

- Jeg synes jeg har leveret varen fint, både som direktør og som træner. Vi fik to point i snit i foråret, hvilket er markant bedre end pointhøsten i efteråret, og jeg kan forstå på historikerne i klubben, at det er det bedste halvår i mange år, siger han til bold.dk, og fastslår, at han også fremover regner med at skulle arbejde i fodboldens verden.

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip