Kim Kardashian mindes far med nyt babybillede

Skrevet af admin

22/02/2016

Dagens topnyheder

I knap tre måneder har synet af realitystjernen Kim Kardashians og rapperen Kanye Wests baby været forbeholdt den nærmeste familie. Men nu viser stjerneparret sønnen frem.

På Kim Kardashians hjemmeside, kimkardashianwest.com, har hun lagt et billede af sin sovende søn op. Klædt i hvidt og svøbt i hvidt sengetøj må han siges allerede at være lige så stilsikker som sin mor, far og storesøster North.

Saint West kom til verden den 5. december 2015, men der er en helt særlig grund til, at det netop er i dag, han skal deles med hele verden.

- I dag er min fars fødselsdag, og jeg ved, at han ville ønske mere end noget andet, at han kunne møde sine børnebørn. Derfor vil jeg dele dette billede af Saint med jer, skriver Kim Kardashian i en tekst til billedet.

Robert Kardashian, som realitystjernens far hed, døde som 59-årig i 2003 af kræft i spiserøret. Derfor fik han ikke muligheden for at møde hverken Saint eller hans treårige storesøster North.

Kanye West har tidligere offentliggjort et billede på sin Instagram-profil, hvor North hjælper lille Saint med sutteflasken. Men her var det ikke muligt at se sønnens ansigt, hvilket mor Kim først nu har afsløret.

Se billedet af Saint West her: https://www.kimkardashianwest.com/behind-the-scenes/722-saint-west-photo-kim-kardashian-son-photos/

Se billedet af North og Saint her: https://www.instagram.com/p/BA77iJ2rDtC/?taken-by=privatekanye

/ritzau/FOKUS