Der var mandag euforisk stemning på børserne i Asien, da Kinas nye reformkurs førte til den største stigning på kinesiske aktiekurser i to måneder.
I Shanghai og Hongkong var stigningerne meget markante, men også på Tokyobørsen steg aktierne lidt, efter at Kina - verdens største økonomi - i sidste uge bebudede gennemgribende reformer på en række områder
Det førende aktieindeks CSI300 i Shanghai og Shenzen steg 3,3 procent - den største stigning siden den 9. september.
- Der er sket en ret så kraftig stigning siden fredag, så nu vil investorerne begynde at tage stilling til situationen herfra. Meget afhænger af hvor mange reformer, der bliver ført ud i livet i Kina i de kommende uger og måneder, siger Jackson Wong fra ledelsen af børsmæglerfirmaet Tanrich Securities.
De nye reformer, der opfattes som de mest omfattende i næsten tre årtier, omfatter lempelser af Kinas et-barns politik, som har været gældende siden 1979.
Reformplanen er et svar på de store udfordringer, som Kina står over for - herunder en enorm kløft mellem land og by og faldende vækst og dynamik efter tre årtier med konstant ekspansion.
Forandringen af familiepolitikken vil tillade, at par får to børn, hvis en af forældrene er enebarn, skriver Xinhua, der omtaler beslutningen som "en nøglebeslutning" ved et møde i centralkomitéen i sidste uge.
Etbarns-politikken har belønnet par, som kun får et barn, med kontante penge og bedre boliger. Den har ført til en fødselsrate på 1,4 barn per kvinde i stedet for en rate på 2,1 barn per kvinde, hvilket er det niveau, som ville opretholde befolkningens størrelse.
Kinas kommunistiske ledelse vil også opgive et system "med genopdragelse gennem arbejde", som indebærer, at politiske paneler kan straffe personer med årelange ophold i arbejdslejre uden en retssag.
Det meddeles også, at antallet af dødsstraffe skal reduceres "skridt for skridt."
Den længe ventede reformplan, der afstikker landets politiske og økonomiske kurs i det næste årti, er vedtaget af den nye ledelse under præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang, som overtog magten i marts.
/ritzau/Reuters
