Kinas vækst var den laveste i 25 år i 2015

Skrevet af admin

19/01/2016

Dagens topnyheder

Dampen er ved at gå af den kinesiske økonomi, der sidste år voksede 6,9 procent ifølge nye tal fra Kinas statistiske kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

I kinesisk målestok er det ikke prangende. Væksten på 6,9 procent i bruttonationalproduktet (BNP) er det laveste niveau i et kvart århundrede.

Det er dog nogenlunde på linje med det officielle mål om en vækst "omkring" syv procent i 2015. Det er også på linje med, hvad analytikere ifølge Reuters havde ventet forud for offentliggørelsen af tallene tirsdag.

Ser man isoleret på fjerde kvartal, voksede den kinesiske økonomi 6,8 procent i forhold til samme periode året før.

/ritzau/