Kinesisk instruktør i fedtefadet for syv børn

Den 62-årige filmskaber erkendte i foråret, at han er far til syv, hvilket fik de kinesiske myndigheder til at lede efter ham.

Hvis myndighederne vælger at rejse straffesag mod Yimou, risikerer han en bøde på op til 142 millioner kroner, men advokaterne går et skridt videre. De afkræver instruktøren en erstatning, der svarer til næsten
160 millioner kroner.

De nidkære advokater Jia Fangyi og Guo Chengxi handler på egne vegne.
De har intet officielt med sagen at gøre, men retfærdiggør sagsanlægget med et felttog, der skal gøre det mindre attraktivt for velstående kinesere at overtræde loven og betale prisen.

Jia Fangyi forklarer over for nyhedsbureauet AP, at flere og flere af hans landsmænd betaler sig fra at se stort på étbarnspolitikken og dermed gør det vanskeligt at kontrollere Kinas befolkningstilvækst.

Zhang Yimou erkendte sidste søndag, at han har fået tre børn med sin nuværende kone Chen Ting. Dertil kommer angiveligt fire mere, som »Den forbudte by«-instruktøren fik i sit første ægteskab og med forskellige kærester.

Dagens Gossip