Kinesisk virksomhed slår sig ned i Kolding

Det er den kinesiske virksomhed Muyang har slået sig ned i Kolding, hvor der er etableret et forsknings- og udviklingscenter.

Muyang producerer maskiner til foderproduktion og forarbejdning af biomasse. Det nye center i Kolding skal primært udvikle en ny generation af foderteknologi.

- Vi valgte Danmark, fordi fodermaskineri og landbrugsteknologier er højt udviklede i Danmark. Desuden er arbejdskraften højt uddannet og kompetent især inden for forskning og udvikling, lige som universiteterne og forskningsinstitutterne er kendt for deres ingeniørvidenskab og udvikling af fodermaskiner, som Muyang kan få gavn af gennem samarbejder, siger Muyangs administrerende direktør, Zhengjun Chen.

- Desuden er det gode investeringsklima og fleksible arbejdsmarked i Danmark bedre end i andre lande, siger Zhengjun Chen.

I løbet af 2014 vil firmaet etablere 12-15 arbejdspladser. På længere sigt vil Muyang åbne produktion i Danmark.

Dagens Gossip