Kinesiske forskere strømmer til danske universiteter

»De kommer til DTU, fordi vi ofte er citeret i internationale forskningstidsskrifter. Efter nogen tid får mange øjnene også op for fordelene ved den demokratiske danske ledelsesstruktur og det rummelige arbejdsliv,« fortæller dekan Martin Bendsøe fra Danmarks Tekniske Universitet til avisen.

De 91 kinesiske forskere på Københavns Universitet udgør den tredjestørste gruppe blandt de 1.300 udenlandske forskere, kun overgået af tyskere og amerikanere.

»De kinesiske forskere er meget dygtige inden for deres felt, og på nogle forskningsområder overhaler kineserne Europa i øjeblikket. Vi oplever, at de kinesiske forskere trods kulturforskellene falder godt til,« siger chefkonsulent Vivian Tos Lindgaard fra Københavns Universitet.

De kinesiske forskningsbudgetterne bliver i disse år øget markant, og ifølge Vivian Tos Lindgaard kan det øgede samarbejde mellem Danmark og Kina betyde, at danske universiteter får bedre muligheder for at søge kinesiske forskningsfonde.

98 af de 783 udenlandske ansatte blandt det videnskabelige personale på Aarhus Universitet er kinesere, skriver Kristeligt Dagblad.

Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, siger, at Danmark på den måde får adgang til nogle af de skarpeste hoveder inden for naturfagene, og at danskere og kinesere kan lære af hinanden.

»Danskere er bedre til at gå på tværs inden for eksempelvis nanoteknologi, der kombinerer fysik, kemi og biologi, mens kineserne tænker videnskab i søjler. For en typisk kinesisk student er det at blive optaget på universitet en enestående chance. Den holdning kunne danske studerende godt lære af. Vores erfaring er, at når de danske studerende kommer sammen med de kinesiske studerende, så bliver de inspireret af disciplinen og kan godt levere,« siger han til avisen.

Dagens Gossip

Dagens TV