Kinesiske håndværkere anholdt for at arbejde ulovligt i Aarhus

Tre kinesiske mænd i alderen 46 til 53 år uden fast bopæl i Danmark blev torsdag eftermiddag anholdt for at arbejde ulovligt.

Politiet og Arbejdstilsynet besøgte klokken 14.30 rutinemæssigt en adresse på Viborgvej i Aarhus, hvor man fandt de tre håndværkere i færd med at opføre en restaurant. Det oplyser Østjyllands Politi.

Da politiet ankom sammen med Arbejdstilsynet, flygtede den ene af mændene, men han blev hurtigt anholdt. De to andre mænd blev efterfølgende anholdt, da en tilkaldt låsesmed skaffede politiet adgang til stedet.

De sigtes alle tre for overtrædelse af udlændingeloven og ulovligt ophold.

Dagens Gossip