Kirke-tyveri: Maleri til toficret millionbeløb stjålet

Indtil for ganske nylig hang maleriet "Middag i Emmaus" smukt ved Ølstrup Kirkes altertavle, men det har ukendte gerningsmænd lavet om på. Det oplyser Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Maleriet, der er malet af den kendte sønderjyske/tyske maler Emil Nolde (1867-1956) i 1904, er forsvundet fra Ølstrup Kirke ved Ringkøbing i tidsrummet mandag kl. 09 til i dag kl. 11. "Middag i Emmaus" er vurderet til et tocifret millionbeløb.

LÆS OGSÅ: Efterlysning: Dement kvinde uden overtøj er forsvundet

Kirken, der ligger 10 km øst for Ringkøbing, er ulåst i dagtimerne. Lokalpoltiet meddeler, at der ingen tegn er på indbrud, og derfor formodes indbruddet at være begået i dagtimerne i går eller først på dagen i dag.

Med assistance fra Nationalt Kriminalteknisk Center er Lokalpolitiet i Ringkøbing ved at undersøge kirken for spor efter tyvene.

Har du set noget mistænksomt i tidsrummet eller har du oplysninger vedr. maleriet, kan du kontakte politiets servicecenter på telefon 114.

SE MALERIET NEDENFOR:

Dagens Gossip