Kirkebygninger sat til salg: Vil du købe en kirke?

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

03/04/2013

Dagens topnyheder

 

I to ud af 14 af de lukningstruede kirker i København, har man nu valgt at lukke to. Der er tale om Blågårds Kirke og Samuels Kirken. Begge beliggende på Nørrebro.

Samuels Kirke i København ligger på Nørrebro og blev bygget i 1924. Bygningen er indrettet med trægulv, og er i udmærket stand med fantastisk beliggenhed.

De to kirker er ejet af folkekirke organisationen Kirkefondet, og det er dem, som nu har besluttet at lukke de to kirker, og sætte bygningerne til salg.

Morten Skrubbeltrang er formand for fondet, og siger ifølge Kristeligt Dagblad, at selvom alle må byde på bygningerne, så ønsker man ikke lige frem diskoteker eller butikker i bygningerne.

- Kontorfællesskaber kunne være okay, men ikke supermarked eller diskotek. Det er bygninger, der ligger godt, men det handler ikke om, at vi skal sælge til den højeste pris - formålet er vigtigt for os.

Blågårds Kirke ligger på Blågårds Plads i København, og har ligget der siden 1905. Lige som Samuels Kirken har Blågårds Kirke trægulv, men også et mindre haveareal bag bygningen.