Kirken udbetaler millioner til sexofre

Det katolske ærkebispedømme i Los Angeles, den tidligere ærkebiskop Roger Mahoney og en tidligere præst har indgået et stort millionforlig i fire pædofilisager. Det oplyser ofrenes advokater tirsdag.

Ifølge advokaterne får ofrene en erstatning på 9,9 millioner dollar svarende til 56,5 millioner danske kroner.

Roger Mahoney trak sig tilbage i 2011 som leder af det største ærkebispedømme i USA.

Mahoney er i dag kardinal og er i disse dage i Vatikanet i Rom, hvor han sammen med 114 andre kardinaler skal vælge en ny pave, efter at den nuværende pave emeritus Benedikt XVI trak sig tilbage i slutningen af februar.

Roger Mahoney var anklaget for at holde hånden over pædofile præster, blandt andet ved at sende en præst væk til et behandlingscenter og efterfølgende genindsætte ham i sit embede.

Ifølge et af ofrenes advokater, hedder det i forliget, at ingen af parterne påtager sig nogen skyld i sagen.

/ritzau/Reuters

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip